Etiske anbefalinger
 

Tibetanerklubbens anbefalinger for Tibetansk Terrier,  der ønskes brugt i avl, skal ses som nogle overordnede tanker om, hvad der er  god etik og moral i forbindelse med opdræt af Tibetansk Terrier i Danmark.

Generelt for tæver og hanner

Ingen hund, der ikke er psykisk og  fysisk sund, bør bruges i avl
Begrundelse:
Ved avl bør kun  anvendes sunde og raske hunde med racetypisk temperament.
Hverken hvalp, opdrætter eller  hvalpekøber er på sigt tjent med, at der løbes nogen unødig risiko.

Det anbefales, at alle hunde, som ønskes brugt i avl, HD-undersøges (røntgen af hofter) m.h.p. at opnå en officiel HD-status registreret i www.hundeweb.dk. Opdrættere, som følger denne anbefaling får en påtegning på afkommets stambøger ”Denne hund er avlet efter Tibetanerklubbens og DKKs avlsanbefalinger”. Generelt anbefales det kun at avle hunde med HD-status A eller B. Hunde med status D eller E bør ikke anvendes i avl, med mindre det vurderes, at hunden kan tilføre væsentligt til racen. I de tilfælde anbefales det kun at benytte avlspartner med status A eller B. For hunde med status C gælder samme anbefaling, at vælge en avlspartner med status A eller B.

Det anbefales desuden, at alle avlsdyr forinden  parring testes for CCL (canine cerouid lipofuscinose) ved University of  Missouri, USA. Endvidere anbefales det, at hunde, der er testet som  anlægsbærer, kun parres med genetisk frie hunde, dvs. clear.

Parringer mellem individer, der er  nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås
Begrundelse:
Jo tættere  beslægtede forældredyrene er, jo større er risikoen for, at der fødes hvalpe  med fysiske og psykiske defekter. På DKK’s hjemmeside om avl er der en  udmærket beskrivelse af den såkaldte matadoravls grænse.

Genetisk variation er vigtig
Begrundelse:
Den tibetanske terrier er en relativ fåtallig race i  Danmark, og det er derfor vigtigt, at bevare så stor genetisk variation blandt  vores hunde som muligt. Dette kan blandt andet gøres ved ikke at parre tæt  beslægtede individer. Det er derfor ikke uden betydning at overveje om en  given parring kan være med til at sikre denne genetiske variation. Parring  med udenlandske hunde kan være en løsning, hvis det er svært at finde en egnet  partner indenfor landets grænser.

Avl med hunde uden stamtavle
Begrundelse:
Jf. ovenstående er det Tibetanerklubbens klare holdning, at alle individer i Danmark af racen tibetansk terrier stambogføres i Dansk Kennel Klub. Avl med hunde uden stamtavle eller hunde med stamtavle, hvor opdrættere/hanhundeejeren undlader at lade hvalpene stambogsføre, er simpelthen spild af avlsmateriale. Disse hvalpe vil, uanset deres positive egenskaber, ikke kunne bidrage til racens variation og fremtid, og en officiel stambog vil aldrig kunne erhverves.

Specielt for tæver

En tæve bør være fyldt 2 år, inden den parres første gang, og bør ikke få hvalpe efter at den er fyldt 8 år. 1. kuld anbefales dog inden hunden er fyldt 4 år.
Begrundelse:
Selvom en tæve kan være fysisk klar til at få hvalpe, inden den er 2 år, er det de færreste tæver, som er psykisk modne til at være mødre, før de er fyldt 2 år. Og en tæve, der er fyldt 8 år er - selv i betragtning af, at racen lever længe - en ældre hund. En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid og det er endvidere opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene.

Specielt for hanner

Hanhundeejere har samme forpligtigelse for avlen, som  opdrætterne
Begrundelse:
Hanhunden er med til at  videreføre racen. Som hanhundeejer bør man derfor stille store krav til den  tæve, der skal parres, og til opdrætteren.
Inden man på hanhundens vegne takker ja til flere parringer,  bør man afvente, hvordan hvalpene udvikler sig fysisk og psykisk. Ideelt set,  bør hanhunden derfor højst parre 2 tæver om året.

Opdrætterens  forpligtelser

Hvalpe bør opfostres inde og i et  hjemmemiljø, så de får de indtryk og den socialisering, som gør hvalpene så  trygge og modstandsdygtige, at de uden problemer kan falde til i deres nye  hjem
Begrundelse:
De første 8 uger  er de allervigtigste i en hvalps liv, og sammen med hvalpens genetiske bagage  er det de oplevelser, hvalpen har i denne periode, der er afgørende for  hvalpens videre udvikling. Det er derfor vigtigt, at moderen og hvalpene har  den fornødne ro i de første 3 uger efter fødslen, og at hvalpene derefter  bliver taget op, leget med og kælet for, samt at de gradvis vænnes til  dagligdagen i en familie, sådan at de ved 8 ugers alderen er helt fortrolige  med livet i et almindeligt hjem. I de sidste par uger anbefales det, at  hvalpene gradvis vænnes til livet uden for opdrætterens hjem i form af små  ture.

Hvalpekøbere bør vælges med omhu
Begrundelse:
Ikke alle er egnet til at have hund. Er man som opdrætter  den mindste smule i tvivl, bør man som opdrætter overveje, om man skal sælge  hvalpen til denne køber. Den helt rigtige hvalpekøber vil dukke op før eller  siden, så der er ingen grund til at gå på kompromis.

Opdrætteren bør være helt ærlig over  for hvalpekøberne og følge op på sine hvalpe
Begrundelse:
Det er vigtigt for  hvalpens fremtidige liv, at opdrætteren er helt ærlig over for potentielle  hvalpekøbere om den tibetanske terriers særlige personlighed. En potentiel  hvalpekøber bør også gøres opmærksom på det arbejde, der ligger i at holde en  tibetansk terrier i fuld pels. Som opdrætter er det altid en god ide at  hjælpe hvalpekøberen med råd og vejledning om såvel adfærd som pleje af  hunden.

Opdrætteren bør råde og vejlede  hvalpekøberen om, hvilken hvalp, der er bedst egnet til den pågældende
Begrundelse:
Et hvalpekuld er  som en søskendeflok - lidt forskellige. For at sikre, at både hvalp og  hvalpekøbere får et godt langt liv sammen, er det derfor vigtigt at matche  hvalpekøber og hvalp. Dette kan f.eks. ske ved at lade hvalpekøberen vente  med at vælge sin hvalp, til den er 6-7 uger gammel, ved jævnligt at have  hvalpekøberne på besøg, og ved at opdrætteren klart giver udtryk for, hvordan  den enkelte hvalps temperament er.

Der bør altid udarbejdes en  salgskontrakt, og en frisk sundhedsattest bør følge hvalpen
Begrundelse:
En kontrakt sikrer  både hvalpekøber og opdrætter mod fremtidige diskussioner. Og  sundhedsattesten er opdrætterens garanti for at have leveret en fysisk sund  hvalp. På DKK’s hjemmeside forefindes en salgskontrakt, som kan bruges til  formålet.

I forbindelse med en parring, bør der  altid laves en skriftlig aftale
Begrundelse:
En skriftlig  aftale sikrer både tæve- og hanhundeejer mod efterfølgende diskussioner om,  hvad der blev aftalt i forbindelse med parringen. På DKK’s hjemmeside  forefindes en parringsaftale, som kan bruges til formålet.

Udarbejdet af Tibetanerklubbens Etiske udvalg, juli 2002
Opdateret af Tibetanerklubbens Sundhedsudvalg, oktober 2014

Til top